Det lyser blåt, det lyser grønt

Tekst/ Mel: Ellen Heiberg/ Sara Futtrup

 

Det lyser blåt, det lyser grønt

Det lyser alle steder

Hvert sandkorn har betydning her

og varmer hvor jeg træder

Og hver en sten der ligger her

De grå de små de sorte

De ligger stadig her når vi

Engang er væk og borte

 

Se solen kommer langsomt frem

vi har et tidligt møde,

men førend havet slukker den

da kan jeg se den gløde.

Hvad vil vi mennesker mon mer'

hvad stræber vi mon efter,

vi har jo både sol og vind

naturens egne kræfter

 

Og solen findes overalt

imellem bjerg og bakker,

den løber i det hvide sand,

jeg bøjer mig og takker.

For det er godt at være til

og smage salt i munden,

jeg svømmer rundt i bølgeskum

og dykker ned på bunden

 

Så tak for hav og sol og blæst

til ham som har forvaltet,

jeg deler denne dag i dag

med enheden og altet

 

Snevejrs Fantasi

Tekst/ musik: Sara Futtrup

 

I dag lyser jorden mod himlen

Og verden er hvid og forandret

Vi savnede sneen så længe

I silende regn har vi vandret

En jublende leg

Derude på vej’n

De evige barndomsminder

En støjende bil

I byens trafik 

Der dæmpes og helt forsvinder

For nu er byen rig

På snevejrs fantasi

​

Se sneen der ligger så stille

Og træer og tagene dækkes

Et ansigt er vendt mod en himmel

Vi savnede lyset, vi længtes

Den glitrende frost

Forfriskende luft

De strikkede varme huer

Rutinerne brudt

Og skærmtiden slut

Derude i Danmarks stuer

For nu er byen rig

På snevejrs fantasi

 

Snefnuggene danser på himlen

Og snebolde hvirvler i luften

En glæde der gør mig lidt svimmel

En stund kan vi slippe fornuften

Om lidt er det væk

Et kort øjeblik

Det snehvide støv i min have

Nu håbet er tændt

Og dagene vendt

Jeg ved lyset kommer tilbage

For nu er byen rig

På snevejrs fantasi

 

Nu hvor mørket er så tæt

Tekst/ Mel: Sara Futtrup/ Mads Granum

 

Nu hvor mørket er så tæt

Jord og himmel går i et

Mellem skovens gamle træer

Ser vi månens blege skær

 

Lad os gå med stille sind

Mærke skoven sive ind

Der er intet vi skal nå

Her er vi så ganske små

 

Anemoner lyser hvidt

vinden hvisker stille blidt

blade knaser når vi går

hjertet op til himlen når

 

Store smukke egetræer

Strækker armene til vejrs

træet gir’ sig knager tørt

hvad har det mon set og hørt?

 

Skovens hjerte banker her

I et kirkehvælv af træer

ved en sø så dyb og skøn

sender jeg en stille bøn

 

Det Danmark som jeg elsker

Tekst/ Mel: Ellen Heiberg/ Sara Futtrup

 

Det Danmark som jeg elsker

Det er så smukt et land

Jeg tror at det blev kastet

Fra himlen ned i vand

Mon ikke jordens skaber

Har været generøs

Har danset mellem skyerne

gud’domlig skødesløs

 

Her går jeg rundt og undres

i solskinsregn og vind

når bølgeskummet bruser

blir' det som rammet ind

- for havet er en ramme

der bølger blidt og blødt

- men stormer det lidt vildt en dag,

så mørkner det i gråt

 

Jeg ved om Fyn og Sjælland

om de Bornholmske skær,

ved osse det er Jylland

der står mit hjerte nær

For den som kender heden

og hedelærkend tegn,

ved lidt om paradisets port

og himlens høje hegn

 

Når vi har sommer ved jeg

om steder der er glemt

- hvor nattergal og svale,

har unger der er gemt.

Der blomstrer gøgeurten

langs stien hvor vi går

og gøgen kukker sladrevorn

- om mine leveår

 

Jeg elsker gamle gårde

der ligger ensomt hen,

hvor stjernehimlen tindrer

og månen er min ven,

den sejler blank og roligt

og gir' mig kraft og mod

- så blodet strømmer i min krop

fra issen til min fod

 

Men går jeg vild i verden

og ønsker mig langt bort,

så ved jeg at der findes

et sted på himlens kort,

som minder mig om landet

der lugter godt af jord

hvor skumringslysets blide blå

- har sange uden ord

 

Nordenvinden                                             Tekst/musik: Thøger Larsen/Sara Futtrup

 

Se Nordenvindens Jagen

bevæger Sommerdagen.

Den bringer sløve Drømme

til Køerne, som tygger;

den svømmer gennem Rugen

som Aander, der har Skygger.

I Danmarks lyse Bolig

er Dagens Sjæl urolig.

 

Det flimrer under Øen

af Solen over Søen

en blegnet Ild, som Dybet

snart blotter og snart dølger,

som døde Luers Genfærd

i Dans paa Jordens Bølger.

I Danmarks lyse Bolig

er Dagens Sjæl urolig.

 

Af Solen Marken brændes,

og Agerkaalen tændes.

De gule Blomster nejer

sig under Vindens Færden,

som de i Søvne mindes

en gammel, salig Verden.

I Danmarks lyse Bolig

er Dagens Sjæl urolig.

​

Fyldt med Blomster Blusser                  Tekst/musik: Ludvig Holstein/Sara Futtrup

 

Fyldt med blomster blusser
æbletræets gren.
Atter blåner himlen,
dyb og varm og ren.
Over markens blommer
brummer humlebien,
honningtung og ør -
Ak, så blev det sommer!
Vandrer du langs stien
drømmende som før?

Blomsters blide dufte
bæres vidt om vang.
Gøg fra fjerne skove
kukker dagen lang.
Hørte du i dalen,
hvor de klare kilder
klinger gennem krat,
sang af nattergalen,
lange løb af triller
i den lyse nat?

Vestens brise bruser
gennem korn og græs.
Slettelandets bølger
lover rige læs.
Himlens milde byger
deres gyldne grøde
bringer fjernt og nær - -
Blomsterstøvet ryger,
dufter dig i møde
over rug, som drær.

Ak, så blev det sommer!
Smægtende på ny
skønhedsdrømmen stiger
op mod himlens sky.
Svanehvid den svømmer
som et dejligt smykke
i det dybe blå - -
Hele jorden drømmer
om et dyb af lykke,
som den ej kan nå.

 

Jordens Åndedrag

Tekst/ musik: Linda Vilhelmsen/ Sara Futtrup

 

På denne dag hvor lyset tæller timer

der favner os med hjerte og forstand

kan hver en bølge ses i vores tidevand

Med himmel og med hav

fødtes jordens åndedrag

der kalder på en længsel, vi kan kende

hvor mørket søger lys, som vi kan tænde

 

Det øjeblik, hvor lyset fanger glæden

Der spejler sig i øjnene et sted

Da ved vi inderst inde vi har håbet med

Som spirene der gror

I den forårsklædte jord

bli´r håbet til et landskab for mit øje

der kalder på en længsel, jeg må føje

 

Så væk mig under jordens havblå himmel

Og varm mig, hvis mit hjerte fryser til

Men lad mig ånde frit for det jeg tror og vil.

Et sanseligt sekund

hvor jeg endnu bærer rundt

På sangen i et hjerte, hvor den klinger

Og bær´ mig li´som luften under vinger. 

 

Når lyset kaster lange mørke skygger

Der danser på den vinter-hvide sne

Når selv de blinde øjne vil at vi skal se

Når marken den står gold

Eller sangen er i mol

Da vokser der en vilje i mit indre

Der siger mig at det kan vi forhindre

 

Da høster jeg med hjertet og med sjælen

Det land der ligger åbent for min fod

Og holder tiden fast med rytmen i mit blod.

Jeg drikker sjælen fuld

Af den løse, bløde muld

Der ligger li’så tyst for mine fødder

Og venter på at livet det slår rødder.

 

Så lad mig blive eet med denne verden

Af lys og vand og luft og ild og jord

Og lad mig følge hver en sti og hvert et spor

Når livet går på hæld

Vil jeg vide med mig selv

At der vil være nok som alle dage

Vil kræve dette smukke syn tilbage.

​

Midt i en spiringstid

Tekst/ mel: Sara Futtrup

 

Midt i en spiringstid

Kom frygten kold og hvid

Alt blev forandret

Hvorhen end blikket så

Gaderne øde lå

Verden blev stum

Nu går vi her alene

Helt for os selv

Adskilt og alligevel

står vi sammen

 

Verden gik helt i stå

Alt det vi skulle nå

Vi holder vejret

Ser du i spejlet der?

Det som er livet værd?

Tiden er nu

For alting virker uvist

Hvad vil der ske?

Og vil dette vare ved?

Alt er åbent

 

Barnet der kigger på

Kan du om tiden spå?

Kulsorte øjne

Vær her med det som er

Sollys og stjerneskær

Over dit hjem

For alting er forbundet

Hvad end der sker

Ud’ i verden lige her

Hænger sammen

 

Lad det nye bryde frem

Musik: Sara Futtrup/ Tekst: Sara Futtrup & Marte Schau

 

Går i dine fodspor

I den mørke jord

Skumringen er blå

Jeg har mistet mine ord

Kom regn kom lyn kom torden

Og skyld det gamle væk

Og lad det nye bryde frem og blomstre

 

Frugtbar muld er stille

Frø kan hvile her

Lunt og trygt i mørket

Indtil miraklet sker

Fra døde træ’r og grene

vil livet genopstå

Så lad det nye bryde frem og blomstre

 

Står i ly fra regnen

Det er nu det sker

Himlen vaskes ren

og vi får en chance mer

Jeg vented’ på et under

fik alt jeg ønsked’ mig

Jeg ser det nye bryde frem og blomstre

​

Jeg ser de bøgelyse øer

L.C. Nielsen/ Thorvald Aagaard

 

Jeg ser de bøge lyse øer

ud over havet spredt
Så skært og skønt i solen

som aldrig jeg har set.
Jeg ved det som de ligger der

så er der kun så kort
Fra grænse og til grænse.

Men dette land er vort.

Jeg ser de slægter, som gik hen

mens hundredåret skred
Som vandt på Kongedybet,

som under Dybbøl led;
De elsked ungt, de drømte langt,

de så kun alt for kort,
Men frem af dem stod folket.

Og dette folk er vort.

Og derfor bøje vi vort sind

hvor vi i verden går,
Med længsel mod de strømme,

som disse kyster når;
Og derfor samle vi hvert navn,

som steg af folkets jord,
I dem vor fortid leved,

af dem vor fremtid gror.