top of page

MORGENSANG

Morgensang

- En fantastisk måde at styrke sammenhold og trivsel, i dit firma, på din skole, lokale bibliotek eller kirke.


Morgensang er fællesskab, musik, poesi og kulturarv i samme pakke. Fællessang giver fælles energi og retning. Intet bringer os sammen som sangen, vi trækker vejret synkront, lytter til hinanden og synger samme ord. Evnen til samarbejde og dagens humør bliver bare lettere, når man har stået side om side og sunget. Når vi synger sammen hører vi sammen.

Morgensang er for alle evner

Med sjove øvelser for stemmen og kroppen inviterer vi alle til at bruge deres stemme, ligesom den er.


Der er brug for hvert et næb, her kan man komme med lille, stor smuk eller brummende stemme. Vi lægger sangene i tilpas toneleje, så vi ikke lyder som kværkede kalkuner.  Og er man ikke den store sangfugl, så handler fællessang i høj grad også om at dele smuk poesi og livsbekræftende ord. Kort sagt en påmindelse om det, der gør livet værd at leve!


Det vigtige er ikke hvordan det lyder, men hvordan det føles!

Morgensang hos ANDEL Energi

Hvordan foregår fællessang i praksis?


Start dagen ud med morgensang - en typisk session med fællessang varer mellem 20 og 30 minutter og kan tilpasses efter behov. Sara Futtrup skaber en tryg og afslappet atmosfære, hvor alle kan være med – uanset sangniveau.


Sara introducerer sangene med små anekdoter eller historier, der gør det personligt og engagerende.

 

Sangvalget kan variere fra danske klassikere og højskolesange til moderne pop eller tematiske sange. Sara laver gerne fællessang alene, men endnu bedre bliver det hvis vi kommer som duo: større lyd, stemmer, arrangement og varierende instrumenter som f.eks. klarinet og melodika. 


Morgensang er også en fantastisk måde at samle lokalmiljøet på og inddrage frivillige sangværter og sangvælgere, som fx lokale kunstnere, politikere, institutioner. Det er et meningsfuldt fællesskab, hvor mennesker kan mødes og venskaber vokse.   


Fordele ved morgensang


1. Skaber samhørighed:
Morgensang nedbryder barrierer og styrker relationer på tværs. Når alle stemmer smelter sammen, opnås en følelse af ”enhed” og fællesskab. Det fremmer de kommunikative evner, samarbejde og evnen til at lytte og inspirere andre.


2. Reducerer stress:
At synge frigiver endorfiner, der fremmer glæde og velvære. At starte med morgensang giver en flyvende start på dagen, reducerer stress og giver energi og gå-på mod til resten af dagen.


3. Fremmer kreativitet og engagement:
Musik og sang aktiverer hjernen på en måde, der åbner for kreativ tænkning og nytænkning. Det kan inspirere mennesker til at kaste sig ud i nyt og se opgaver og udfordringer fra nye vinkler.


4. Styrker virksomhedskulturen og det lokale netværk: Morgensang er en fantastisk platform for at netværke lokalt. Man kan inddrage skiftende gæsteværter/ sangvælgere og involvere lokale frivillige til at tage aktivt del i arrangementet. Sangvalget er en måde at dele ud af sig selv på- ”Vis mig din sang og jeg skal sige dig hvem du er”.


Morgensang – hvornår?


En fast ugentlig dag og et fast tidspunkt er godt. F.eks. ugentligt eller månedligt.. Morgensang kan også være en del af mange forskellige typer arrangementer, herunder:

 

  • Teambuilding-dage

  • Workshops og kurser

  • Fredagsmøder eller morgenmøder

  • Fejringer af milepæle eller succeshistorier

 
Hvad kræves der for at arrangere morgensang?


Alt, der behøves, er et egnet lokale, hvor deltagerne kan samles, og adgang til strøm. Vi kommer med klaver og højtalere.


Hvorfor vælge Sara Futtrup?


Sara Futtrup har mange års erfaring med at facilitere fællessang og skabe stærke musikalske oplevelser. Hun evner at formidle både historien omkring sangene og engagere lokalmiljøet eller medarbejdere, så de tør mere og lyder af mere. En skøn måde at skabe sammenhold i virksomheder eller i lokalmiljøet.


Kontakt og booking


Hvis du er nysgerrig på, hvordan morgensang kan indgå i dit firma, i din lokale kirke, bibliotek eller skole, er du velkommen til at kontakte Sara Futtrup for en uforpligtende snak. 
 

_edited.jpg
bottom of page